Varemærke

Efterårsservice af påhængsmotor

2017-09-19

Når sæsonen går på hæld er det vigtigt at få serviceret din motor og meget af det kan man altså klare selv! 

Selvom der heldigvis er noget tid til at man skal tænke på vinterklargøring er det jo meget fint at være forberedt.

  • Sprøjt smørefedt ind i samtlige smørenippeler (Fedtsprøjtepistol og vandfast fedt)
  • Fjern propellen og rengør samt smør akslen. Er den hel og fin? Så giv den godt med fedt (vandfast fedt)
  • Smør alle bevægelige dele og elektriske forbindelser under kølerhjelmen (Marin 6-66)
  • Tilsæt en brændstofstabilisator til benzinen eller dieselen (Star*tron)
  • Varmkør motoren med en spulemuffe (universal spulemuffe) eller i tønde OBS! Ingen høje omdrejninger!
  • Skift motorolie, oliefilter og bundprops pakning - gælder kun for 4-takts motorer. Tjek for vand og urenheder. Benyt evt. en olieskifts pumpe.
  • Udskift brændstoffilteret og tjek for vand og urenheder.
  • Skift gear olie samt bundprops pakning. tjek for vand og urenheder. Benyt evt. en gearolieskifts pumpe.
  • Kontroller og udskift evt. tændrør. Kig efter farvevariationer og afvigelser.
  • Skift anoder hvis det er nødvendigt. Er der mindre end 50% af anoden tilbage skal den skiftes. Erstat med den samme type af anoder (bland ikke!). Glem ikke evt. interne blockanoder.
  • Kontrollér alle slanger og kabler. Udskift hvis de udviser revner eller skader.
  • Kontrollér tandremmen  og spænd op. 
  • Kontrollér termostaten, evt. en ny pakning?
  • Kontrollér trim og tilt-funktion, tilsæt olie om nødvendigt.
  • Check impeller og husk at udskifte ca. hvert tredje år. OBS! Smør alle bolte i forbindelse med kontrollen.
  • Vask motoren udvendigt med affedtning og almindelig båd shampoo - Hvis du elsker din motor så husk at vokse den.
  • Kontroller at startbatteriet lader ellers udskift om nødvendigt

Dette er nogle gode råd som vi håber kan hjælpe til at din motor lever i mange sæsoner fremover! 

Share |

Delbetalning
X